Indre Mission 100 år

Søndag den 9. sep. fejrede Stenderup - Krogager Indre Mission 100 års jubilæum.Festen begyndte med gudstjeneste kl. 14.00, som tidligere sognepræst Karl Lund stod for.  Der var godt fremmøde med ca 80 kirkegængere, både lokale folk og indbudte gæster fra nabosogne og fraflyttede venner af missionshuset.

Efter gudstjenesten var der indviteret til kaffe og samvær i missionshuset, hvor 75 mennesker nød det flotte kaffebord og lyttede til beretninger fra Indre Missions historie. Tidligere præstepar, Jørgen og Lise Skydstofte, holdt tale og mindedes K73 (konfirmandklub), som  i halvfjerdserne havde stor tilslutning og holdt til i Stenderup Missionshus. Tidligere formand for Indre Mission i St. Krogager, Asger Eskesen, Tjørring, og Preben Amby, Vester Starup fortalte historier fra Indre Missions start i Stenderup. Missionær Bjarne Hvidbjerg, Tistrup, havde en boggave og en hilsen med fra Indre Mission på landsplan. Også Andreas Andreasen, Stenderup, holdt tale og så tilbage på mange gode oplevelser i søndagsskole og missionshus. Niuværende formand, Carsten Schultz sluttede eftermiddagen af med en lille andagt og takkede for gaver og det flotte fremmøde.

Se flere billeder her