Problemer med orglet

Menighedsrådet har i 2018 - 2019 haft tre orgelfirmaer ude at se på orgelet, da det ikke kunne holde stemningen ret lang tid efter, at det var blevet stemt. Efter besøg af de to første orgelfimaer, stod det klart, at det drejede sig om en hovedrensning. Vi valgte at få et tredje firma til også se på orgelet og give et bud på, hvad det ville koste at få orglet renset og set grundigt efter. 

Dette firma, ViborgNy v. Peder Skibsted, konstaterede, at der er udbredt skimmelsvamp i orgelet. Derfor har der ikke været spillet på det siden den 1. nov.

Nu ser det ud til, at der er lysning forude. Menighedsrådet har rokeret om på nogle budgetønsker i 2020, og har på den måde fundet penge til, at  Peder Skibsted kan gå i gang med renovering af orgelet fra slutningen af uge 6. Restaureringen vil tage 5 - 6 uger og vil foregå både i kirken og hjemme hos orgelbyggeren.  

Vi glæder os til igen at høre vores smukke orgel.