Placering af sløjfede gravsteder
20. aug. 2018:
Stenderup Kirkes menighedsråd har op gennem tiden været enige om, at når et gravsted bliver sløjfet/nedlagt, skal de sløjfede gravsten bevares i det man kalder et lapidarium/mindelund. En del sløjfede gravsten er placeret rundt langs hækkene på kirkegården, men man har i flere år ikke fået fjernet sløjfede gravsten, da der der ikke har været mere egnet plads på kirkegårdens arealer.
Der er nu blevet fjernet en del hæk i den sydlige del af kirkegården, og der er blevet lagt grus her. I dette område er sløjfede gravsten nu blevet opstillet, og der er en del plads endnu til de sten, som i fremtiden bliver sløjfet.
I den nyplantede skov foran ovenstående område, vil fredede gravsten blive anbragt langs stien gennem skoven. Der er tale om gravsten, som Danmarks Naturstyrelse og Nationalmuseet m.fl. har udpeget som bevaringsværdige.
Et uddrag af ”Rapporten om bevarelse af gravminder kan læses her”
Se arbejdet med at flytte gravstenene under GALLERI/ ARKIV 2018